Min vision for Brammers Menuer

Brammers menuer er et køkken der laver mad med de bedste råvarer jeg kan finde.

Alt kød er fra dyrevelfærdsgårde, og her går jeg aldrig på kompromis. Det er en dyb indre beslutning om at dyremishandling må stoppe, og som køkken har jeg endelig en stemme. Jeg har et stort hjerte for moder jord, og jeg har også taget en aktiv beslutning om at intet fly skal have fløjet længere end inden for europas grænser, for at levere frugt og grønt. Jeg insisterer på at holde mig inden for årstiden, hvilket gør det nemmere at finde råvarer tæt på. Om vinteren kan jeg være udfordret, men jeg giver seriøse tanker til min varebeholdning, inden jeg køber.

Mit indre billede er et køkken med dejlig mad, der er lavet helt fra bunden, hvor der er lagt en tanke af kærlighed i hver komponent jeg benytter. Mit engangsservice er biologisk nedbrydeligt, mit brød er hjemmelavet, alt tænker jeg på hvordan jeg kan optimere komponenten til sit aller bedste??

Resultatet skulle gerne være at retten er lavet på den bedste måde den kan, og er tro mod sig selv. Simple cooking, men på den fede måde. Eks. Hvis jeg laver tarteletter og høns i asparges, en ganske almindelig gammel bonderet, så er mit mål at få den til at smage så kunden ryger lige tilbage til barndommen, førend nogen ”snød” sig til at købe halvfabrikater. Den bedste høns i asparges man kan blive budt.

Jeg elsker at give personlig og velment betjening, og jeg laver mine menuer med kunden der har bestilt den i tankerne, hvordan kan de lide det? Skal der blomster på maden, eller foretrækker de det mere upyntede look. Jeg selv kan godt lide når maden også er lidt pyntet, med små detaljer. Jeg er super bevidst om at vi også spiser med øjnene.

Med Brammers er der ingen bøvl, kunden skal altid føle sig hørt og velkommen, og aldrig være bange for at bede om ændringer, få ønsker opfyldt. Det vigtigste er at de har en god oplevelse, både før under og efter festen. Kundeservice, det giver vi gratis, og med største glæde.